Forside Rapporten Roms Historie Romerrigets start og kollaps Det Romerske Militær Hvad kunne vi lære af Romerriget Romerrigets regeringsformer Romersk Kultur Links og bøger
Indledning:
I Kejser Hadrians regeringstid gik
Romerriget hele vejen rundt om middelhavet og dækkede store om råder af Europa,
Mellemøsten og Afrika. I landene inden for rigets grænser oplevede man stabile
og fredelige forhold, mulighed for at handle med mange forskellige slags varer,
og først og fremmest var man i sikkerhed for angreb udefra på grund af
Rommerrigest store og permanente hær. I det nordligeste Europa og retning mod
Persien og Iran stod Romerrigets fjendtlige stammer. I Afrika gennembrød lokale
nomadestammer af og til grænserne. Hærens tropper var udstationeret i forter
langs Romerrigets ydre grænser, så de var parate til at forsvare riget mod
fjendtlige angreb. Grænserne var meget forskellige i de forskellige egne: I
Storbritannien blev der rejst en mur (Hadrians Mur), som blev forsvaret af
forter; i det kontinentale Europa benyttede man floder eller palisader af træ
til at markere grænserne, og i Mellemøsten var grænserne ørkenveje, der blev
overvåget fra en række tårne, og små forter.
Ved midten af det 1. århundrede f.kr. strakte det romerske rige sig hele
vejen rundt om Middelhavet. Romerriget øverste myndighed havde udsendt Julius
Cæsar, som hærfører til at ekspandere riget mod nord, hvor han med sin hær
kæmpede i 8 år og lagde et stort område ind under Rom. Disse lange kampe, langt
væk fra Rom, og de økonomiske gevinster havde ført til, at der hos soldaterne
opstod en betydelig loyalitet over for Cæsar. Centralmagten vat blevet for fjern
til at kunne holde på hærens loyalitet. Cæsar udnyttede loyaliteten til at vinde
en politisk sejr i Rom, da han i år 49 f.kr lavede et statskup, og udnævnte sig
selv til militærdiktator. Kejsermyndigheden gik ved Cæsars død i år 44 f.kr
videre til Cæsars egen grandnevø Octavin.
Romerriget i år 237 f.kr fra og med disse erobringer blev nye romerske områder organiseret som provinser, hvortil Rom udsendte en statholder. De var stor økonomisk gevinst i provinserne, først ved generalerne og hærene som plyndrede provinserne, hvorefter statholderen sørgede for, at skatter og afgifter blev opkrævet og sendt til Rom. Ud over disse direkte økonomiske gevinster, sørgede romerne tilmed for at sende en masse slaver fra provinserne til rigeste centrum. Efter de tre puniske krige, der afsluttedes i år 146 f.kr havde Rom – efter at have nedbrændt Karthago – overtaget Middelhavets store handelsmuligheder, samtidigt med at rigets imperialisme var blomstret op.
Forside Rapporten Roms Historie Romerrigets start og kollaps Det Romerske Militær Hvad kunne vi lære af Romerriget Romerrigets regeringsformer Romersk Kultur Links og bøger