Roms Historie

Forside         Rapporten        Roms Historie        Romerrigets start og kollaps        Det Romerske Militær        Hvad kunne vi lære af Romerriget        Romerrigets regeringsformer        Romersk Kultur        Links og bøger                       

Roms Historie: 

Roms Historie:

Rom begyndte omkring 753 f.kr. som en lille by midt i Italien ved floden Tiber.

Rom blev i begyndelsen regeret af Konger men Omkring 500 f.kr. blev den sidste konge sat fra tronen, og Rom blev en republik. Denne blev regeret af to konsuler der blev valgt for et år ad gangen og blev rådgivet af senatet, et råd af ældre, adelige romere. Rom voksede i takt med at Romerriget voksede. Rom var centrum for Romerriget, og man kunne vel godt sige: ”Alle veje fører til rom”.

Men i det fjerdeårhundrede efter f.kr. gik det ned af bakke for Rom. Brande hærgede byen. Og fjendlige barbare udplyndrede byen. Det hele kulminerede i år 476 e.kr. kollapsede Romerriget. Og Rom kom på germanske hænder.

Skrevet af Jonas Vandall Zimsen

 

Myten om Romulus og Remus


For længe siden levede der en ond konge ved navn Amulius, som regerede over byen Alba Longa. Han havde stjålet tronen fra sin storebror, Numitor, som flygtede ud i bjergene og skjulte sig blandt hyrderne dér. Amulius dræbte Numitors to sønner og tvang hans datter til at blive præstinde, for at hun aldrig skulle gifte sig og få børn, som kunne hæbne sig på ham. Alligevel hørte han en dag til sit raseri, at hun havde født tvillingdrenge. Hun påstod, at deres far var krigsguden Mars, som en nat havde besøgt hende i en drøm. Amulius troede ikke på hende og befalede at drengene skulle druknes. Hans tjenere satte børnene ud i floden Tiber i en sivkurv. De drev af sted mod Palatinerhøjen og endte under et figentræ ved bredden af floden. En hunulv kom forbi hidkaldt af børnens gråd.

I stedet for at æde dem, tog hun sig af dem og lod dem die hos sig. Kort tid efter var der en gammel fårehyrde ved navn Faustulus, som fik øje på friske ulvespor. Han greb sit spyd og fulgte sporene for at finde dyret og dræbe det. Til sin forbløffelse fandt han to små drenge sammen med en hunulv, som var i færd med at slikke dem rene. Faustulus tog børnene med hjem til sin kone laurentia. Parret havde ingen børn, men de havde altid ønsket sig det. Derfor besluttede de at tage drengene til sig, og de kaldte dem Romulus og Remus. Tvilligerne voksede op blandt hyrderne i bjergene ved floden Tiber. Da de blev ældre viste de ved deres styrke og intelligens, at de var fødte ledere. Alle de andre drenge respekterede og beundrede dem. En dag kom det til et skænderi mellem tvillingerne og nogle hyrder, som vogtede Numitors kvægflokke. Hyrderne beskyldte tvillingerne for at stjæle kvæg.

Det udviklede sig til et slagsmål, og Remus blev taget til fange. Numitor følte sig mærkeligt til mode, da han mødte Remus. Der var noget sært beskendt ved ham.. da Remus fortalte hvor gammel han var, og at han havde en tvillingbror, forstod Numitor, at han talte med sit barnebarn. Han blev ude af sig selv af glæde. Han fortalte tvillingerne, hvem de var, og hvordan hans onde bror havde forsøgt at slå dem ihjel. Romulus og Remus gik ind på at hjælpe deres bedstefar med at genbinde Alba Longas trone. De anførte hyrderne i et overraskesangreb på byen og dræbte Amulius i hans palads. Derefter blev Numitor hyldet af Alba Longas befolkning som den retmæssige konge.

 

Tvillingerne var nu prinser i Alba Longa, men de var ikke lykkelige. De savnede bjergene ved floden Tiber, hvor de var vokset op. Efter en tid besluttede de at vende tilbage dertil og grundlægge deres egen by. Da de var kommet tilbage til floden, begyndte de at skændes om, hvor byen skulle ligge. Remus mente, det skulle være på Aventinerhøjen, hvor de var blevet fundet af hunulven. Til sidste besluttede brødrene at bede til guderne om at afgøre spørgsmålet. Så de stillede sig op, giver på sin foretrukne høj, og holdt udkig efter fugle på himlen som tegn fra guderne. Der varede ikke længe, før en flok gribbe viste sig højt oppe i luften. Seks af dem fløj hen til Remus, som råbte: ”Se! Guderne har valgt mig!” Men da fløj tolv gribbe hen over Romulus. Han begyndte at afstikke byens grænse og følge gik i gang med at grave en dyb grøft. Remus så til, mens han blev mere og mere vred. Han begyndte at råbe fornærmelser efter sin bror. En tid ignorerede Romulus sin brors skældsord, men da Remus og hans folk trængte ind over den afstukne grænse mistede han tålmodigheden. De begyndte at slås med hakke og skovle, og Remus blev dræbt. I syedet for at vise sorg over sin brors død sagde Romulus grumt: ”Sådan vil det gå enhver som forsøger at springe over min bys mure!” Den nye by fik navnet Rom til ære for Romulus. Han viste sig at være en klog konge, og regerede over sit folk i 38 år. En dag da kong Romulus overværede en militærparade på Marsmarken, udbrød der pludselig et uvejr. Romulus blev indhyllet i en tyk, sort sky og forsvandt i et lynglimt. Romerne sagde, at deres konge var blevet forenet med sin far, krigsguden Mars, i himlen.
 

Skrevet af Jacob Petterson

 

 

 

Forside         Rapporten        Roms Historie        Romerrigets start og kollaps        Det Romerske Militær        Hvad kunne vi lære af Romerriget        Romerrigets regeringsformer        Romersk Kultur        Links og bøger