Forside Rapporten Roms Historie Romerrigets start og kollaps Det Romerske Militær Hvad kunne vi lære af Romerriget Romerrigets regeringsformer Romersk Kultur Links og bøger

Romersk Kultur:

Påvirkninger udefra

Romerriget blev påvirket af mange forskellige faktorer udefra. Efter erobringen af Grækenland, begyndte dem græske kultur at blomstre. Det var en helt ny mode med græske tekstiler, litteratur, filosofi og omgangsformer. Den græske kultur virkede stærkt nedbrydende for Romerriget. Dog var de østlige påvirkninger mere ødelæggende. Der var opstået store byer mod øst, som havde deres egne samfundsstrukturer, der var ustrukturerede og demoraliserende. Dette skabte stor spild i riget. Også de mange forskellige religiøse bevægelser over hele landet førte til forfald.

Skrevet af Jonas Vandall Zimsen

Dagligdagen i Romerriget

Et nyt barn i rom
En barnefødsel i Rom var omgærdet med mange ritualer. Faderen løftede den sit nye barn op, som tegn på at barnet var hans. Barnet fik et navn, når det var 8-9 dage gammelt. Drenge fik to eller tre navne. I begyndelsen fik piger kun et navn, men senere fik de
to. Efternavnet var altid slægtsnavnet.

Legetøj og spil for børn
Børnedødeligheden var stor i såvel rige som fattige familier. Der fandtes ingen vacciner mod sygdomme og ingen midler mod infektioner. De børn, der overlevede, havde legetøj og spil som børn i dag. Man har fundet både kludedukker og snurretoppe fra den romerske tid. Vi ved, at de også spillede brætspil med terninger og brikker.

Uddannelse for en romersk borger
Det var ikke alle børn i Rom, der gik i skole. De fattigste havde ikke råd til at sende børn i skole, mens de rigeste havde egen privatlærere. Flere drenge end piger gik i skole. I underskolen lærte børnene at læse, skrive, regne. Men som regel var det kun drenge der fortsatte i mellemskolen, hvor de lærte græsk og latin. Kun sønner af de rigeste familier gik videre til det højeste uddannelsestrin- retorikken. Retorik er kunsten at holde gode, offentlige taler. Dette var nødvendigt for romere, der ville være sagførere, politikere officer eller embedsmænd.

Fra barn til voksen
Mellem 14 og 19 års alderen kunne en romersk dreng fejre, at han blev en voksen mand. Han ofrede sit yndlingslegetøj og børnetøj til husguderne og iførte sig manddommens symbol, togaen. Nu da han var voksen, kunne han deltage i familiens karriere i administrationen. Piger blev betragtet som voksne, når de blev gift – uanset deres alder. Døtre hjalp til i hjemmet eller arbejdede i familiens butik

Mænd og kvinder

Roms kvinder tilbragte det meste af deres tid i hjemmet. Når de gik ud, var det for at købe ind, bede i templet eller besøge badeanstalten. De kunne ikke få betydningsfulde jobs. I modsætning hertil var en romersk mand sjældent hjemme. Når han var færdig med sit arbejde, kunne han tilbringe flere timer på badeanstalten sammen med vennerne, hvor de motionerede og badede senere gik han måske på bar for at spille terninger, eller han var inviteret ud til middag.

Ægteskab for romer
Man forventede at romerske mænd og kvinder giftede sig. Juni var den traditionelle bryllupsmåned. Dagen før brylluppet gav bruden sit legetøj og børnetøj til husguderne. Tidligt næste morgen tog hun sit bryllupstøjtes, så hun var klar til at modtage brudgommen samt hans familie og venner som skulle med. Brylluppet fandt sted i brudens hjem og efterfulgt af nogle gaver til guderne og underskrivelse af ægteskabskontrakten. Så blev der festet og danset. Efter festen fulgte alle gæsterne brudeparret til det nye hus.

Døden i roms rige
Romerne levede ikke så længe som man gør i dag. Dem som var rige i rom levede op til 50 eller 60 år. De fattige familier blev næsten aldrig over 50 år. Dem som døde lå fremme i flere dage så dem kunne vise den døde ære og efter de dage var gået, tog de den døde og bar ham gennem hele byen til hans grav.
I det romerske samfund huskede de på de døde. De rige opførte en stor grav til de døde. Eller de brande dem og gravet deres aske ned eller gemte det i huset i en krukke.

Købmænd og håndværkere
Romere fra middelklassen blev tit forretningsmænd. De købte og solgte alt lige fra almindelige fødevarer til smykker og parfume. Transporten var dyr, så kun luksusvarer blev importeret fra andre lande.
Daglige forbrugsting blev lavet af lokale håndværkere. Nogle arbejdede i egne elle lejede værksteder og solgte deres varer direkte til kunderne. Andre var med i større værksteder, der ejedes af en forretningsmand. Alle mulige fag var repræsenteret – tømrere, murere, stenhugger, flise og teglværksarbejdere, bronzesmede og almindelige smede, rebslagere og glaspuster. Der fandtes også mere forfinede håndværk som guldsmede, juvelerer og mosaiklæggere. Mange guldsmede og juvelerer havde deres forretning nær Forum Romanum.
De riges huse.
De riges huse var som regel kun i en eller to etager. Midt i huset lå en gård, et atrium. Her ordnede huset ejer sine forretninger hver morgen. Atriumet gav lys tul huset og holdt det køligt. Det havde et halvtag hele vejen rundt, så der var en åbning i midten. Det regnede gennem denne åbning ned i et bassin. Vandet blev oplagret i en cisterne (tank) under atriumet.

Romersk mad
Fattige romere levede af en meget enkel kost: grød eller brød af hvede, suppe kogt på hirse eller linser med løg, majroer, bønner, figner, oliven og undertiden svinekød, som var det billigste kød. Rige romere derimod havde råd til at købe madvarer fra hele imperiet. Forskellige egne var berømte for deres produkter, f.eks. Syrien for sine pærer og Grækenland for sin vin.

Det romerske køkken
De romerske køkkener som regel små og enkelt udstyrede. Madlavningen foregik på et åbent ildsted over en trækulsild. Kokkene stegte og kogte maden i potter af ler eller bronze. Når de skulle stege en steg, lagde de kødet direkte i asken i en lille murstensovn. I køkkenet var der også store krukker med olivenolie, vin, eddike og fiskesovs, og en morter til at knuse krydderier

De romerske bade
Hver romersk by havde mindst én offentlig badeanstalt. For en beskeden betaling kunne folk komme hver dag for at motionere, gå i bad, snakke og slappe af. Mænd og kvinder badede hver for sig. Større badeanstalter havde en særlig afdeling til hvert køn i mindre badeanstalter badede mænd og kvinder på forskellige tider af dagen. Hver badeanstalt havde en motionsgård, hvor mænd kunne dyrke vægtløftning, brydning og blodspil. Der var også et svømmebassin og rum med forskellige temperaturer. De badede sad og svedte i det varme bad rum, hvor de også tage et meget varmt bad. Bagefter kunne de gå ind i det kolde rum og tage en hurtig dukkert i koldt vand. Det var ikke alle, der var begejstrede for badene. En romersk forfatter fandt, at de var en ren plage og beklagede sig over dem i et brev til en ven: ”jeg bor lige oven på badeanstalten. Prøv at forestille dig den støj, jeg må leve med! Der er de energiske typer, som løfter vægte med grynt og gisp. Ved siden af er der en doven fyr, som får massage – jeg kan høre klasket af hånden, der slår løs på hans skuldre. Så er der ham der kan lide at høre sin egen stemme hele tiden, og de andre som hopper i bassinet med et ordentlige plask. Og forestil dig råben fra dem, der sælger drikkevarer, pølser og kager!”

Mænds Tøj

Mændene bar en kort tunika, som var lavet af uld eller hør. Udenpå havde de undertiden en toga, det vil sige et stort, firkantet stykke stof af uld, som blev viklet rundt om kroppen og arrangeret i kunst færdige folder. Togaen kan sammenlignes med vores dages habit. Mændene brugte den offentligt, når de skulle se elegante ud. Men togaen var tung, og det tog lang tid at sætte den rigtigt. Så når de ikke var i Rom eller andre store byer, foretrak de fleste mænd at bære en enkel kappe over deres tunika. Det forventedes, at mænd var glatbarberede. Det betød en smertefuld daglig prøvelse hos barberen, for romerne brugte ikke barbersæbe. Selv husslaver blev sendt til barberen. For mange mænd var det en stor lettelse, da kejser Hadrian besluttede sig for at lade skægget vokse og gjorde det umoderne at være glatbarberet

Colosseum

Romerne bygede colosseumerne til underholdning til folket som havde 182 fridage. Der blev afholdt gladiator kamp, kamp med vilde dyr og bar en slags teater i teateret i colosseumet.

For at undgå oprør af det romerske folk var kejseren nød til at lave et sted til dem hvor de kunne få underholdning og der for blev colosseumet lavet. Da colosseumet var blevet færdig var der plads til 75,000 tudsen personer. Indretningen var meget god der var 8 nummerdelt indgange, som havde en trappe som førte op til alle pladserne. Vis der kom en person og skulde in skulde ind og sen en kamphavde han ind af en speciel indgang, som kom anden på hvilken klasse han havde. En person kunne nå at finde sin plads på under 10 minutter. Det samme var der med pladserne alle slaverne fik kun nogle gange lov til at stå helt oppe på colosseumet. Efter at colosseumet havde hvert der i 80 år gav kejseren tre måders ekstra ferie, samt penge eller mad.

Ikke alle sendepladser var lige gode, det samme var arenaen samt de underste tunneler. Gulvet som var den plads, var lavet af træ som var dækket til med en masse sand som skulde dække dørene som førte ned til kælderen. Arenaen betød sand på græsk, sandet var der for at opsluge blodet og får at gemme de hemmelige døre.

Det startede for det meste med at der var en dyre kamp, dyrene blev for det meste fragtet fra Nordafrika eller Mellemøsten, det gjorde at mange dyr næsten blev udryddet. Når gladiatorerne kom ind i arenaen kikke de op på cæsar og sagde: ”De, der snart skal dø, hilser dig” . Hvis en gladiator var blevet hård sået kikkede den anden gladiator op på cæsar og vis cæsar vendte fingeren op ad ville han blive skånet, vis den var ned af ville han blive dræbt på stedet.

Slaver.

Der var mange former for slaver nogle slaver var heldige og blive lære eller, rådgiver, arkitekter. Men desværre var alle ikke så heldige. Den mest uheldige form for slave var gladiator. Gladiatoren vil blive oplært og trænet, for der efter at skule ud og kæmpe i en stor arena mod en masse andre gladiatorer. De skulde kæmpe til de andre var blevet besejret, for det meste blev det til en blodig kamp mellem gladiatoren. Og vis man skulle være heldig at overleve kom men bare med i den næste forestilling, og det var selvfølgelig en cirkel som ikke varde længe. De slaver der for det meste blev brugt til denne slags kampe var krigsfanger som var blevet taget til fange i en krig som rom havde deltaget i.

Slaver og deres arbejde
Alt hårdt arbejde i Rom blev lavet af slaver. Det var ofte fanger, der blev købt og solgt på markedet som alle andre varer. Slaver gjorde alt arbejde i hjemmet. De lavede mad, gjorde rent, købte ind, vaskede og passede de mindre børn. I velhavende huse havde man også gode slaver, der arbejdede som musikanter og huslærere i huset.

Frihed for slaver
Man var ikke nødvendigvis slave hele sit liv. Slaver kunne købe sig fri hvis de havde nok penge, eller deres ejere kunne sætte dem frie, efter en masse år for at havde hjulpet dem lang tid nok eller for en særlig indsats. Fri slaver blev som realt butiksejere eller håndværker. De kunne ikke blive romerske statsborger, men deres børn kunne blive det.

Mineslaver

Mineslaver var for det meste folk som havde begået en stor forbrydelse. Deres liv var utroligt dårligt da de skulde gå nede i minerne som var meget usundt. Deres arbejde var også meget fysisk hårdt. Der gik derfor ikke så lang tid før at de døde. De havde heller ikke mulighed for at spare penge op til at kunne købe sig fri.

Landbrugsslaver

Landbrugsslaver var selvfølgelig i kvæderift eller algebruge. Da Italien er fyldt med bjerge nogle steder er det umuligt at dyrke afgrøderne så derfor havde man kvæderift. Hyrderne var i reglen sammen med dyrene 24 timer i døgnet, de havde normalt en lille hytte lige ved siden af dyrenes marker /græsgang. De fik da i de mindste log til at spare op til at købe sig frit, men det kunne være svært med den lille løn som de fik. For det meste blev hyrderne styrede af en kvægformand som også selv var slave og en rigtig god hyrde.

Vis man var agerbruger var man for det meste i gang med at dyrke korn eller oliven olie, men også vin. Det var til marked i byerne. Til gengæld til kvæderift kunne algebruge købe sig fri fra slaveriget efter 10-15 år, efter hvad de havde sparet op. Den helt normale arbejdsslave havde en rigtig dårlig løn og fik sjælen sparet op til at kunne købe si fri.

Husslaver

Husslaver hørte til hos overklasse folkene som havde en masse penge de var f.eks. læger, lærer, sekretærer. I kejser tiden havde man ikke hospitaler eller sygehuse så købte de fleste rige mennesker en slave, som var blevet lært i det fag som personer eller familien skulde bruge. For det meste blev slaverne så gode venner med deres ejere at de fik lov til at få deres frihed uden at skulde betale noget form for betaling. Det skede også at nogle slaver blev lånt ud til middel personer som ikke havde så mange penge, det gjorde at slaverne efter 6-7 år kunne købe sig fri. Det som de lavede mest af var at handle ind, rengøring, og madlavning.

Skrevet af Niklas Glisby.

Forside Rapporten Roms Historie Romerrigets start og kollaps Det Romerske Militær Hvad kunne vi lære af Romerriget Romerrigets regeringsformer Romersk Kultur Links og bøger