Romerriget

Forside         Rapporten        Roms Historie        Romerrigets start og kollaps        Det Romerske Militær        Hvad kunne vi lære af Romerriget        Romerrigets regeringsformer        Romersk Kultur        Links og bøger                       

Indledning:


I Kejser Hadrians regeringstid gik Romerriget hele vejen rundt om middelhavet og dækkede store om råder af Europa, Mellemøsten og Afrika. I landene inden for rigets grænser oplevede man stabile og fredelige forhold, mulighed for at handle med mange forskellige slags varer, og først og fremmest var man i sikkerhed for angreb udefra på grund af Rommerrigest store og permanente hær. I det nordligeste Europa og retning mod Persien og Iran stod Romerrigets fjendtlige stammer. I Afrika gennembrød lokale nomadestammer af og til grænserne. Hærens tropper var udstationeret i forter langs Romerrigets ydre grænser, så de var parate til at forsvare riget mod fjendtlige angreb. Grænserne var meget forskellige i de forskellige egne: I Storbritannien blev der rejst en mur (Hadrians Mur), som blev forsvaret af forter; i det kontinentale Europa benyttede man floder eller palisader af træ til at markere grænserne, og i Mellemøsten var grænserne ørkenveje, der blev overvåget fra en række tårne, og små forter.

Ved midten af det 1. århundrede f.kr. strakte det romerske rige sig hele vejen rundt om Middelhavet. Romerriget øverste myndighed havde udsendt Julius Cæsar, som hærfører til at ekspandere riget mod nord, hvor han med sin hær kæmpede i 8 år og lagde et stort område ind under Rom. Disse lange kampe, langt væk fra Rom, og de økonomiske gevinster havde ført til, at der hos soldaterne opstod en betydelig loyalitet over for Cæsar. Centralmagten vat blevet for fjern til at kunne holde på hærens loyalitet. Cæsar udnyttede loyaliteten til at vinde en politisk sejr i Rom, da han i år 49 f.kr lavede et statskup, og udnævnte sig selv til militærdiktator. Kejsermyndigheden gik ved Cæsars død i år 44 f.kr videre til Cæsars egen grandnevø Octavin.

 

Romerriget i år 237 f.kr fra og med disse erobringer blev nye romerske områder organiseret som provinser, hvortil Rom udsendte en statholder. De var stor økonomisk gevinst i provinserne, først ved generalerne og hærene som plyndrede provinserne, hvorefter statholderen sørgede for, at skatter og afgifter blev opkrævet og sendt til Rom. Ud over disse direkte økonomiske gevinster, sørgede romerne tilmed for at sende en masse slaver fra provinserne til rigeste centrum. Efter de tre puniske krige, der afsluttedes i år 146 f.kr havde Rom – efter at have nedbrændt Karthago – overtaget Middelhavets store handelsmuligheder, samtidigt med at rigets imperialisme var blomstret op.

Forside         Rapporten        Roms Historie        Romerrigets start og kollaps        Det Romerske Militær        Hvad kunne vi lære af Romerriget        Romerrigets regeringsformer        Romersk Kultur        Links og bøger